Om Doan
Bag mærket DOAN gemmer sig modedesigner Phuong Doan, uddannet skrædder og tilskærer i Vietnam suppleret med en bachelor i Fashion Design fra LaSalle International College i Manila.
Jeg har 15 års erfaring med eget skrædderværksted i Vietnam og fandt yderligere inspiration med fem års arbejde i Bhutan, hvorjeg kom tæt på de landsbykvinder, der skaber nogle af Asiens mest pragtfulde og unike håndvævede tekstiler. De er vævet efter traditioner nedarvet i generationer og involverer produktions- og indfarvningsmetoder, der respekterer Bhutans fantastiske natur.
Da disse tekstiler er beregnet for det meget begrænsede bhutanesiske marked, startede jeg, i samarbejde med Danida og det lokale arbejdsministerium, et projekt for unge mennesker, der skulle udnytte disse tekstiler på en moderne måde, der også ville tiltale kunder udenfor Bhutan. En sidegevinst ved projektet var, at flere af disse unge mennesker udviklede sig til dygtige skræddere og designere, nu med egen virksomhed i Bhutan. Efter Bhutan tilbragte jeg tre år i Philippinerne, hvor det varme og fugtige klima inspirerede mig til at arbejde med naturlige fibre som Piña og banan fiber .
Min største inspirationskilde er imidlertid de mange smukke tekstiler fra Vietnam, Bhutan, Philippinerne, Indien, Usbekistan og Indonesien, som jeg har mødt på mine mange rejser i Asien og fra Afrika, som jeg har haft mulighed for at arbejde med efter min ankomst til Danmark.
Jeg er nu flyttet til Danmark og er klar til at udnytte mine mange erfaringer til glæde for kvalitetsbevidste kunder.